#6 BUSINESS-BESØG

BESØG AF LADIES CIRCLE 

Tirsdag aften blev lommelygte og arbejdsspots tændt og sat op rundt omkring på SKOVSLOTTET. Vi fik fint besøg af 12 kvinder fra Ladies Circle, som er en netværksgruppe i Køge, der tager ud til virksomheder og bliver inspireret og afprøver aktiviteter.

Vi startede med en rundtur igennem haven, over til sø og sauna. Derfra videre til bålpladsen, hytten, nyttehaven, videre hen til det nybyggede toilet og til slut ind i rosengartneriet og helt ind i det opvarmede rum.

Jeg (Trine, ejer og stifter af SKOVSLOTTET) havde forberedt et lille oplæg omkring SKOVSLOTTET, opstarten, forberedelserne, udviklingen, fremtiden samt min egen baggrund og passion for driften.
Herefter blev de guidet igennem 1 times yo-bility og afslutningsvis en afspænding. De var en inspirerende gruppe at have på besøg, nogle delte ud af egne erfaringer og andre gav gode inputs til personlige prioriteringer mellem erhverv og privatliv.
Tusinde tak for besøget, Ladies Circle og forhåbentlig på gensyn en anden god gang!